Heltoftens chili con carne

Er der den ret, der ofte bliver lavet på Heltoften, er det chili con carne. Hvis du kommer vandrende hertil og har bestilt aftensmad, kan du være sikker på at den er på menuen. Og selvfølgelig tilberedt med så mange lokale råvarer som muligt. Og selvfølgelig med den lokale Morsø Rapsolie som fedtstof.

Til 4 personer skal du bruge:

  • 1 stort løg, gerne rødløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 friske røde chili
  • 3-4 ss rapsolie
  • 2 ss spidskommen, knust
  • 1 ss koriander
  • 1 ss kanel
  • 5-600 g hakket oksekød
  • 1 ts. Okse- eller grønsagsboullion
  • 2 – 3 dl. Vand.
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 ds kidneybønner
  • Evt. tørrede chiliflager eller chilipulver.
  • Salt og peber.

Sådan gør du

  1. Pil og hak løg og hvidløg fint. Og rens chili og hak dem fint.
  2. Tilsæt krydderier og brun kødet i blandingen lidt ad gangen så kødet steges. Når alt kødet er brunet med, tilsættes hakkede tomater, boullion og vand samt lidt salt og peber. Lad retten simre mindst ½ time og rør rundt i retten ind imellem.
  3. Skyl kidneybønnerne i en sigte og tilsæt dem til retten. Lad dem simre med i retten i ca. ½ time mere.
  4. Smag nu til med salt, peber, spidskommen, kanel og evt. chiliflager eller chilipulver.

Hvis du skal have mere chili i, så tilsæt det lidt efter lidt, så det når at komme til at smage.

Vi serverer retten med hjemmelavet guacamole og løse ris.

Velbekomme.